Ewans chef: Han har aldrig været bedre
17. januar 2018 15:10 af Stefan Bjerre Slothuus Foto: Sirotti

Mitchelton-Scott kørte nærmest en perfekt etape, da Caleb Ewan vandt 2. etape til Stirling i Tour Down Under, mens holdkammerat, Daryl Impey, blev nummer to. Deres chef, sportsdirektør Matthew White, er da også ganske tilfreds med rytternes indsats. 

Caleb Ewan havde allerede vundet to sejre på dette tidspunkt i 2017, men i år har han været lige efter de bedste i massespurterne. Det kom dog som en overraskelse for mange, at den lille spurtstærke australier kunne vinde etapen til Stirling, der normalt er for hård for sprintere, der ikke hedder Peter Sagan.

 

Ewans chef, Matthew White, er dog også dybt imponeret af sin unge sprinter.

 

”Vi så i søndags (til People´s Choice Classic), at han spurtede godt, men dét han gjorde i dag er en meget imponerende bedrift af ham,” siger White i en pressemeddelelse. ”Spurten i dag passer normalt ikke til en klassisk sprinter, og Caleb viste, at hans form er bedre end nogensinde før.”

 

Impey: “Kunne ikke gøres meget bedre”

Mens Ewan stræk armene i vejret på målstregen, så rullede holdkammerat, Daryl Impey, ind lige efter. Han var ligesom sin chef også meget glad for sin egen og holdets indsats.

 

”Det var rart at blive toer. Det var uventet, og derfor er alle på holdet helt sikkert meget glade. Vi kunne ikke gøre det meget bedre end det,” siger sydafrikaneren ligeledes i en pressemeddelelse. ”Holdet lavede et fantastisk stykke arbejde, så vi ikke skulle lave for meget hele dagen, og vi kunne spare lidt energi.”

 

Efter dagens etape er Ewan og Impey nu også nummer ét og to i det samlede klassement.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TORSDAG

ONSDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk