Ewan: Jeg vil vinde Milano-Sanremo en dag
17. marts 2018 19:22 af Andy PedersenFoto: Sirotti

Bag den fænomenale Vincenzo Nibali kom Caleb Ewan buldrende med høj fart for at tage sejren i feltets spurt. Australieren lignede en overlegen vinder, hvis ikke Nibali havde ligget ude foran, og det var også den eneste forhindring for Ewan, ifølge ham selv.

Australieren erkender dog, at der ikke var noget at gøre mod Nibali, som angreb på Poggio-stigningen. Kort forinden havde Ewans holdkammerat, Matteo Trentin, angrebet i en aggressiv forcering, men han blev dog hentet af forfølgergruppen til Nibali. Ewan giver dog ikke op - han forsøger igen næste år.

 

”Vincenzo kørte virkelig stærkt i dag, og det måtte jo blive svært at køre ham ind igen, når han kører så godt nedad og er i så god form. Han var bare for stærk i dag. Det er ikke hver dag, at man kommer så tæt på at vinde et monument, og jeg har altid gerne ville gøre det godt i det her løb i år, så jeg er lidt skuffet over ikke at vinde,” siger Ewan i det officielle interview efter løbet.

 

Caleb Ewan fortæller yderligere i interviewet, at han føler den lange distance passer ham særdeles godt, hvilket gør, at han kommer til at gå efter en sejr i løbet fremover i karrieren.

 

”Jeg håber at komme til at vinde løbet én dag. Det er et løb, som jeg kommer til at have som mål igennem hele min karriere, og jeg håber, at jeg kommer til at vinde det,” siger Ewan.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

LØRDAG

FREDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk