Den første etape af den 50. udgave af Tour du Limousin endte med en sejr til det unge franske talent Elie Gesbert fra Fortuneo-Oscaro. Gesbert sejrede på første etape efter et langt udbrud, hvor han udkonkurrerede sin kammerat i udbruddet.
Annonce
Der var fransk festfyrværkeri ved målstregen, da sejren skulle tilfalde enten Gesbert eller Flavien Dassonville (HP BTP-Auber 93). CycloCross-stjernen Mathieu van der Poel vandt feltets spurt, og tog dermed tredjepladsen.
Etapen startede ganske hektisk med flere angreb. Blandt andre Guillaume Martin (Wanty-Groupe Gobert) og Remy Di Gregorio (Delko Marseille) forsøgte at snige sig med i dagens afgørende handling. Det endte dog med at være Dassonville og Gesbert, som udgjorde dagens lykkeriddere.
Der gik hele 60 kilometer af dagens etape før Direct Energie tog ansvar i feltet. En masse regn prægede dagens etape, men udbrydernes forspring fortsatte med at vokse. Med 25 kilometer til målstregen havde de to næsten fire minutter, og det fik farten i feltet højt op.
Cofidis sluttede sig til jagten, men ingen af rytterne tilbage i feltet virkede til at tro på, at de for alvor kunne hente de to i front, og det stod dermed klart for alle, at vinderen skulle finde deroppe. Feltet kørte stadig stærkt for at lukke forspringet ned, mens Dassonville spillede først ud med et angreb oppe foran.
Gesbert lukkede hurtigt ned og angreb selv herefter med tre kilometer til mål. Dassonville kæmpede sig bravt tilbage, og angreb selv indenfor den sidste kilometer, men Gesbert var klart stærkest. Han suste forbi Dassonville og kørte forbi sin landsmand til den første sejr i karrieren og dermed også løbets første førertrøje.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce