Endnu en podieplads til McCarthy
20. marts 2018 21:07 af Andreas N. Weisberg Foto: Sirotti

Efter udbruddet på dagens etape af Volta a Catalunya blev hentet, endte etapen i en massespurt. Her kunne Jay McCarthy (Bora-Hansgrohe) endnu en gang notere sig for en tredjeplads ligesom på løbest første etape. 

 

McCarthy måtte se sig slået på stregen igen i dagens etape af Volta a Catalunya. Denne gang var det dog den erfarne Alejandro Valverde (Movistar) som kunne lade sig hylde som dagens vinder efter en 175 klometer lang etape fra Mataró til Valls. Efter gårsdagens etape hvor Bora-Hansgrohe snuppede både anden- og tredjepladsen, var taktikken for dagens etape nogenlunde den samme for det tyske mandskab - nemlig at gå efter etapesejren. 


"I går leverede Jay en rigtig lang og stærk lead-out for Sam (Bennett) og sluttede samtidig også på tredjepladsen. Han fik virkelig vist hvilken form han er i. Dagens etape var en etape for Jay og hans færdigheder, så vi støttede ham så godt som muligt. Gutterne arbejdede godt sammen, og i finalen gjorde Gregor et godt stykke arbejde for at levere Jay så godt som muligt," udtalte Christian Pömer - Boras sportsdirektør - sig efter etapen til Bora-Hansgrohes hjemmeside. 


McCarthy, der tidligere på året vandt  Cadel Evans Great Ocean Road Race, er dog ikke i tvivl om, at de gode takter nok skal føre til resultater med ham på toppen af podiet:


"Drengene gjorde et fantastisk arbejde hele dagen. Især Gregor leverede mig perfekt til sidst. Jeg var i fjerde position da vi kom ud af det sidste hjørne, men desværre var sprinten for lang for mig. Valverde og Impey passerede mig til sidst," siger han til Bora-Hansgrohes hjemmeside efter han er kommet i mål.  


"Jeg er sikker på, at resultatet nok skal komme på et eller andet tidspunkt, men lige nu glæder jeg mig til at hjælpe Gregor og Davide på de kommende bjergetaper."

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

LØRDAG

FREDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk