En god dag for Magnus Cort
11. juni 2018 21:02 af Marcus Bjelskou Foto: Sirotti

Modsat i går fik Astana-danskeren mulighed for at spurte med om sejren på dagens etape i Schweiz Rundt. 

Det blev til en femteplads i spurten, bag navne som Peter Sagan, Fernando Gaviria, Michael Albasini og Sonny Colbrelli. Resultatet var alligevel et skridt i den rigtige retning, efter nedturen i går på en etape, som ellers passede Cort rigtig godt. 

 

Dermed beviste han, at formen er ved at være der, forud for en ventet debut i Tour de France i juli, hvor han skal støtte Jakob Fuglsang i sit forsøg på at nå podiet i verdens største cykelløb.       

 

“I dag gik meget bedre end i går. Først og fremmest var det ikke så varmt. Ja, det regnede, men generelt var lufttemperaturen var meget mere komfortabel. Derudover følte jeg mig bedre kørende på bakkerne og bliver bedre dag for dag. Holdet gjorde et godt stykke arbejde for mig hele dagen, særligt på bakkerne, ” udtaler Magnus Cort ifølge holdets hjemmeside.  

 

Særligt Jakob Fuglsang og Omar Fraile hjalp Cort på stigningerne før mål, og han ser frem til at gengælde arbejdet for sin danske kaptajn senere i løbet.    

 

“I finalen fik jeg stor støtte fra Omar Faile og selv Jakob Fuglsang hjalp mig meget for at få en god position til spurten. Jeg håber, at jeg kan hjælpe ham på de kommende etaper. I spurten manglede jeg noget power, da jeg brugte mange kræfter på bakken før mål, men jeg er glad for at være med til at kæmpe med om etapesejren. Det var en god dag,” forklarer Magnus Cort.       

 

Morgendagens etape kan dog blive en anelse for svær for Magnus Cort, og dermed kan han trække i arbejdstøjet for Jakob Fuglsang. Læs vores optakt til 4. etape her.   

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

ONSDAG

TIRSDAG