\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”Ja for fanden. Det var superfedt. Det er til gengæld knap så rart at komme hjem til det kolde vejr i Danmark. Det var noget helt andet fra jeg har været vant til på juniorniveau og herhjemme fra. Det var meget professionelt og virkelig spændende at prøve. Der var kun positive oplevelser i den uge, hvor vi var afsted,” siger hun.
Noget som Norsgaard kunne tage med sig fra løbet, var blandt andet ros fra den finske mester Lotta Lepistö og Ashleigh Moolman. Begge ryttere udtrykte undervejs i løbsugen, at de var glade for det stykke arbejde, som Norsgaard leverede. Derudover var det specielt den fysiske styrke, som Norsgaard leverede på cyklen, som faldt begge de to stjerner i øjnene.
”Det jeg havde i hovedet var, at jeg skulle være der for at hjælp de andre. Jeg skulle være der for at lære og finde ind i teamet. Det handler om at lære, hvordan vi kører sammen. Det er fedt at få at vide efter løbet, at man gør det godt og har gjort det rigtige. Pigerne på holdet er nemme at arbejde sammen med og køre med. Det var stille og roligt, og jeg synes, at vi fik kørt et godt løb,” siger hun.
Tilfredsheden er at finde på teamet
Det var derfor en glimrende sæsonstart for både Emma Norsgaard og hendes nye dansk-tyske hold Cervelo-Bigla. Feltet i løbet var stærkere end sidste år, og det var derfor ikke lige til at skulle forsvare titlen fra sidste år.
”Jeg er helt sikker på, at alle fra teamet er tilfreds med vores indsats og vores resultater. Man kan godt se, at det er lidt stærkere teams, der var med i år end sidste år. Vi er alle sammen tilfredse med vores præstationer,” siger han.
Foruden at skulle levere resultater, har Norsgaard også haft fokus på selve springet fra Team Rytger til Cervelo-Bigla. Der er ingen tvivl om, at hun har sprunget et par led over, og går lige på og hårdt. Om det kunne blive for stort for hende, var ikke til at vide, men indtil videre har det ikke slået modet ud af hende, tværtimod.
”Jeg var meget spændt på, om det ville blive for meget for mig og om det ville blive et for stort spring at gå fra junior og direkte videre. Det har kun været positivt, og de er professionelle hele vejen igennem. Der er dog også plads til at have det sjovt med hinanden og med holdets personale,” siger hun.
Dertil nævner Norsgaard, at stemningen på holdet har gjort en stor del. Folkene ser hinanden i øjenhøjde, og hun blev mødt som en del af holdet fra starten af.
”Man sidder ikke og keder sig, fordi man skal være professionel hele tiden. Det er ikke sådan, at man ikke kan få lov til at være sig selv og lære de andre at kende. Der er plads til det hele, og samtidig kører det hele på skinner. De er virkelig rare og åbne, og vil gerne lære én at kende,” siger hun.