Det colombianske stortalent viser allerede i sæsonens første etapeløb, at han kan begå sig blandt de etablerede stjerner.
Annonce
Sidste års vinder af Tour de l’Avenir (ungdommens svar på Tour de France) er spået en stor karriere som en af de mest lovende bud på en fremtidig Tour de France-vinder. Det fik op til denne sæson Team Sky til at investere i fremtiden, og de var hurtige til at sikre sig den blot 21-årige bjerggeds underskrift.
Udmøntningen af det store talent har da heller ikke ladet vente længe på sig. På Tour Down Unders kongeetape viste Egan Bernal på Willunga Hill, at den svære overgang som neo-pro ikke synes så vanskelig endda. Med en 5. plads på målstregen og en samlet 6. plads tyder det på, at colombianeren - med blot den sidste korte sprinteretape tilbage til Adelaide - kører en top-10 placering hjem allerede i sit første etapeløb på den øverste hylde.
Ifølge Bernal kunne resultatet dog være blevet endnu bedre, hvis han havde udvist større kølighed i placeringskampen på Willunga Hill. Colombianeren er dog realistisk og peger på, at det kommer med erfaringen:
”Jeg synes, at det er godt kørt i mit første løb med mit nye hold og i sæsonens første løb. Jeg går ikke så meget op i at have vundet ungdomstrøjen. Det er vigtigere for mig med etaperesultatet og det samlede klassement. Jeg er kun 21 år, og jeg har stadig meget at lære. Så jeg er glad med tanke på, at det er mit første løb”, siger den ambitiøse Bernal til Cyclingnews.com.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce