I mange år har Matteo Trentin kæmpet for at sikre sig en kaptajnrolle i klassikerne på Quick-Step, sportens suverænt bedste klassikerhold. Det er ikke lykkedes, og i erkendelse af, at han ikke bevægede sig opad i hierarkiet, besluttede han i sommer at forlade holdet for næste år at blive en af de store navne i endagsløbene på Orica-Scott.

Blækket var imidlertid knap tørt, inden Trentin pludselig begyndte at stråle, da han i Vueltaen fik en sjælden kaptajnrolle. Hele fire etapesejre - både i massespurter og på svære etaper - blev det til, og efter at have kørt feltet totalt i sænk i lørdagens Primus Classic, havde han med ét sikret sig en lederposition på det brølstærke italienske landshold ved dagens VM.

Planen var klokkeklar: Elia Viviani skulle spurte, hvis han kunne overleve stigningerne, men faldt han fra, var Trentin manden, der skulle levere resultatet. Samtidig havde Diego Ulissi og Gianni Moscon frihed til at angribe i finalen, og dermed var man dækket ind i alle scenarier.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Taktikken fungerede helt upåklageligt, da Moscon var eneste mand, der kunne følge Julian Alaphilippe i finalen, og da det forsøg blev neutraliseret, sad Trentin klar til at spurte i det lille felt, der havde overlevet. Han havde endda Alberto Bettiol hos sig, og det var Trentins landsmand, der med en kolossal føring ødelagde de danske VM-drømme, da han hentede Magnus Cort på den sidste kilometer.

I sidste ende blev det imidlertid ved lige ved og næsten for italienerne, idet Trentin måtte nøjes med den utaknemmelige fjerdeplads - slået med få meter af Michael Matthews.

”Jeg er skuffet og lidt vred,” fortæller han Feltet.dk i et eksklusivt interview. ”Bronzen var mulig, for den havde jeg i benene. Men det havde Michael Matthews også. Han blev 3, jeg 4 - end of story.”

Faktisk vidste Trentin allerede tidligt, at han var manden, der skulle spurte.

”Viviani var sprinteren,” forklarer han. ”Vi vidste, at hvis løbet gik i stå, og det blev låst på sidste omgang, ville han være manden til en spurt. Med to omgange igen sagde han, at han var på grænsen, og ofrede derefter sine egne chancer for os. Han hjalp os med at holde positionen på sidste omgang. Til sidst ved jeg ikke, om vi kun var Bettiol og mig tilbage, eller om vi havde flere, for det var totalt kaotisk. Vi havde ingen tid til at se, hvad der skete. Det var bare angreb på angreb. Vi gjorde det optimalt.”

”Holdet var fantastisk. Drengene var fantastiske, og vi var altid, hvor vi skulle være med De Marchi, Moscon og Ulissi. Bennati og Puccio gjorde det super hele dagen, og vi havde Moscon i front til sidst. Bettiol var der ved mig. Vi gjorde det så godt som muligt. Det var bare et spørgsmål om, at brikkerne skulle falde på plads på dagen.”

I lyset af at han var oppe mod Sagan og Kristoff - to på papiret hurtigere ryttere - ville det være nærliggende at tro, at det var med lidt fortrydelse, at han ikke kørte mere offensivt i finalen. Det var imidlertid aldrig en realistisk mulighed at følge med, da Alaphilippe og Moscon angreb sidste gang op ad Laksebakken.

”Jeg var med første gruppe, men jeg kunne ikke have forsøgt mere,” afslører han. ”Gianni var foran med Alaphilippe. Der var to danskere, så det var op til dem at lukke hullet. Jeg skulle bare være der, og det var jeg, så det er fint.”

Resultatet er måske bittert, men overordnet set kan Trentin kun juble over et helt fantastisk efterår, der har cementeret hans position helt oppe i hierarkiet.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

”Formen var god, og jeg vidste, at jeg kunne gøre det godt,” siger han. ”Jeg er temmelig glad, for på sidste omgang i dag var der kun store ryttere, og jeg var der. Jeg er stadig skuffet over fjerdepladsen. Det skal jeg lige komme mig over, men det er sport. Én skal jo være nummer 4, og i dag var det mig.”

Nu gælder det så fremtiden på Orica-Scott, men der er endnu ikke klare planer for, hvilken rolle han får. Umiddelbart kunne det se ud til, at han sammen med Jens Keukeleire skal føre an på brostenene og samtidig spille andenviolin i spurterne bag Caleb Ewan.

”Jeg har ikke haft meget tid til at tale med holdet, men det kommer til at handle om klassikerne og så et andet program med nogle spurte i etapeløb - lidt som i Vueltaen,” fortæller han om 2018-sæsonen.

Inden da skal der dog presses lidt mere ud af den gode form, når han torsdag om knap to uger stiller til start i Paris-Bourges og søndagen efter i Paris-Tours, hvor han dog ikke ved, om han får sin egen chance eller skal arbejde for den forsvarende mester, Fernando Gaviria.