Edmondson tog overraskende sejr i Australien
07. januar 2018 11:00 af Nikolaj Corfitz Jensen Foto: Sirotti

Mitchelton-Scott-talentet Alexander Edmondson vandt i nat dansk tid de australske mesterskaber I linjeløb for første gang.

2018-sæsonens første store linjeløb blev kørt i nat dansk tid, da den nye australske mester i linjeløb skulle findes, og her blev det til en ganske overraskende vinder.

 

Takket være offensiv kørsel i finalen kunne Alexander Edmondson (Mitchelton-Scott) nemlig stikke af med den første professionelle sejr i karrieren, som han startede i 2016. Den nu 24-årige rytter sad i udbrud med Chris Harper (Bennelong-SwissWellness) inden den sidste omgang af løbet, og den meget decimerede forfølgergruppe bestående af en stor del af favoritterne var ude af stand til få kontakt med dem indtil løbet allersidste meter.

 

Her var Edmondson stærk nok til at holde forspringet hele vejen til målstregen, mens Harper blev overhalet af Jay McCarthy (Bora-hansgrohe) på de sidste meter og dermed måtte tage til takke med tredjepladsen.

 

Hos damerne skulle løbet også afgøres blandt en lille gruppe, da syv ryttere kom samlet til mål og skulle spurte om topplaceringerne - den spurt vandt Shannon Malseed (TIBCO-SIB) foran Lauren Kitchen (FDJ) og Grace Brown. 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

FREDAG

TORSDAG