For klassementsrytterne handlede dagens etape på forhånd om at komme igennem stille og roligt, men undervejs ændrede det sig til at komme helskindet igennem i stedet. Det er i hvert fald sådan, at Tom Dumoulin udtrykker det.
Annonce
Den regnvåde finale var på vej til at give problemer for flere klassementsryttere, herunder Domenico Pozzovivo, som måtte bruge en del kræfter for at fastholde sin plads i klassementet. Klassementets nummer to var opmærksom hele vejen igennem.
Han var nemlig nødt til at overleve, som han selv formulerede det. Han havde ganske enkelt problemer med at se igennem regnen, og erkendte også tidligt, at en eventuel gruppespurt ville blive farlig på grund af vejret.
”Vi overleverede igen. Jeg kunne ikke se så meget grundet regnen, og det var ret farligt. Jeg havde både forventet og håbet på en gruppespurt, men det blev farligt på grund af vejret. Jeg var nødt til at være tændt og konstant være skarp som klassementsrytter. Jeg er glad for, at denne er ovre,” siger Tom Dumoulin til holdets hjemmeside.
Den forsvarende Giro-mester Tom Dumoulin ligger på nuværende tidspunkt 47 sekunder efter Simon Yates, som fører løbet og dermed iklæder sig løbets førertrøje igen i morgen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce