Vi skal 20 år tilbage for at finde en rytter, der vandt både Giro d’Italia og Tour de France i samme sæson, og de fleste eksperter mener, at præstationen er stort set umulig i dag.
Annonce
Men hollandske Tom Dumoulin, der sidste år vandt Giro d’Italia, mener at der er en lille sandsynlighed for at det kan lade sig gøre.
”Jeg tror, det er muligt at kombinere de to grand tours. Også fordi der i år - på grund af VM i fodbold - er en ekstra uge mellem Giroen og Touren. Det giver bedre betingelser. Og det kan måske være en mulighed for mig”, siger Dumoulin til Telesport.nl.
Men det er primært den baskiske rytter Mikel Landa fra Movistar, der får Dumoulin til at tro på muligheden.
Landa kørte en fremragende Giro, hvor han både vandt en etape og bjergtrøjen. Derimod var det slet ikke meningen, at han skulle deltage i Tour de France, og han blev først udtaget to uger før starten i Düsseldorf pga. Wout Poels skade. Alligevel endte han på en samlet 4. plads.
”Den tilgang til den dobbelte grand tour fik mig til at tænke. I flere år har nogle ryttere fokuseret benhårdt på at vinde begge løb allerede fra starten af sæsonen. Og når de var i fuld gang med Giroen, var de samtidig i tankerne allerede i Frankrig. Det er et forkert mindset. Jeg skal koncentrere mig 100 % på Giroen og så kigge videre bagefter. Så har jeg groft sagt fire muligheder: 1. Gå efter klassementet i Touren. 2. Gå efter etapesejre i Touren. 3. Køre Vueltaen som hjælper for Wilco Kelderman eller 4. Slet ikke køre flere grand tours i år. Man skal vente med beslutningen til efter Giroen”.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce