Det spanske medie Marca.com skriver, at UCI i dag har offentliggjort kalenderen for WorldTouren i 2019 og her er der interessante nyheder at finde. De fremadstormende løb Dubai Tour og Abu Dhabi Tour fusionerer i det kommende år til ét løb.
Annonce
Cykelsporten er stormet frem i Mellemøsten i en årrække og i mange år var Tour of Oman og Tour of Qatar en del af mange rytteres forårsprogram. Sidstnævnte løb lukkede og frem kom flere løb fra De Forenede Arabiske Emirater, hvor Team UAE Emirates også har hjemme.
På den nye kalender for WorldTouren fremgår de to løb dog ikke længere. Til gengæld kan man finde UAE Tour eller United Arab Emirates Tour, som altså ender med at blive en fusion mellem de to løb fra Dubai og Abu Dhabi, som altså er en del af De Forenede Arabiske Emirater.
Løbene havde ellers vokset sig forholdsvis store i år, hvor Abu Dhabi Tour indeholdt fem etaper, mens Dubai Tour ligeledes havde det samme antal etaper. Løbet kommer næste år til at ligge fra d. 25 februar til 2. marts og bliver dermed umiddelbart et løb med seks etaper.
Den fulde UCI-kalender for det næste år kan ses her.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce