Allerede på den mellemliggende spurt og i finalen på gårsdagens etape kunne man finde et forvarsel på, hvordan Arnaud Demares etape ville forløbe i dag. Allerede på dagens første stigning var franskmanden i store problemer.
Annonce
Dagens etape var lige ved at knække Arnaud Demare fuldstændig. Franskmanden blev sat så tidligt i løbet, at FDJ sendte to mand ned til ham, for at sørge for, at han gennemførte. Det holdt relativt hårdt, men over 37 minutter efter dagens etape kom Demare i mål.
Roden til Demares tvivlsomme kørsel har været mangel på glykogen i kroppen inden dagens etape. Demares krop har simpelthen ikke kunne restituere sig selv.
“Mine to skytsengle, Mickael Delage og Ignatas Konovalovas, var i den grad exceptionelle. Jeg har haft problemer med at komme mig de sidste par dage. Jeg har ikke kunne opbygge mit lager af glykogen, som jeg burde kunne,” siger Demare.
Demare er dog langt fra ovenpå endnu. På spørgsmålet om årsagen til dagens problemer, fortæller han, at han ikke er syg, men bare decideret forfærdelig på en cykel.
”Jeg er ikke syg, jeg er forfærdelig. Jeg var åbenlyst helt forfærdelig i dag. Tak igen til mine to skytsengle. Den måde de kørte på i dag var ikke arbejde, det var kærlighed. I morgen er en ny dag, hvor gruppettoen vil komme tidligere,” siger Demare.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce