Pierre Rolland var i mange år blandt Frankrigs største håb for fremtiden i cykelsporten, men siden er andre talenter ligeledes kommet med. Franskmanden åbner nu for et muligt skifte tilbage til et fransk cykelhold til trods for, at han er på kontrakt hos EF Education First.
Annonce
I starten af 2010’erne var Pierre Rolland på manges læber i fransk cykelsport. Med en rolig attitude og en stil på cyklen som til tider kunne minde lidt om Andy Schlecks, vandt han blandt andet to etaper i Tour de France.
Rolland startede karrieren hos Credit Agricole, hvorefter han tog seks år hos Jean-René Bernaudeaus franske mandskab under flere navne - nu kendt som Direct Energie. Rolland erkender i et interview, at han savner at køre for et fransk mandskab.
”Jeg savner det rigtig meget - specielt efter at jeg kørte seks år med Jean-René [Bernaudeau red.] på et hold, som var som familie, hvor alle var holdkammerater og venner,” siger Rolland ifølge Cyclism’Actu.fr.
Direkte adspurgt, om han kunne finde på at vende tilbage til Bernaudeaus mandskab, så er han ikke i tvivl om, at det er forholdsvist kompliceret. Han udelukker det dog heller ikke.
”At vende tilbage til Jean-René Bernaudeau? Det er kompliceret. Jeg har en aftale med mit hold, men jeg kan ikke skjule, at der er mulige samtaler med franske og udenlandske hold, men det er stadig meget tidligt,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce