Dansker genskriver med stort kvindehold
09. oktober 2017 12:22 af Benjamin Lillelund

Julie Leth har forlænget sin kontrakt med Wiggle til den kommende sæson.

Efter fire år hos Hitec tog Julie Leth forud for denne sæson skridtet videre til Wiggle, hvor der har været så stor tilfredshed med hendes evner på cyklen, at hun nu har fået gentegnet sin kontrakt.

 

I en pressemeddelelse forklarer Leth selv, at hun er meget tilfreds med at tage endnu en sæson hos Wiggle.

 

”Jeg havde et godt første år hos Wiggle, hvor jeg føler, at jeg har udviklet mig både personligt og professionelt. Jeg er meget spændt på at fortsætte denne udvikling i et professionelt miljø,” forklarer Julie Leth.

 

”Jeg har elsket at køre på holdet. Vi har haft det sjovt, men vi har samtidig været professionelle og fokuserede, så snart vi står på startstregen.”

 

Nu ser Julie Leth frem mod den kommende sæson.

 

”Jeg glæder mig til at byde de nye piger velkommen, men jeg ser også frem til at fortsætte samarbejdet med de piger, der bliver,” forklarer hun.

 

Wiggle oplyser også samtidig, at de forlænger kontrakten med svenskeren Emilia Fahlin.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

FREDAG

TORSDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk