\u201dS\u00e5 blev jeg vraget til VM, og det var nok den st\u00f8rste skuffelse. Man accepterede beslutningen, men jeg var meget uenig. Jeg havde v\u00e6re med nede i R\u00fcbeland med landsholdet ugen inden, at han udtog holdet, og havde vist mig som klart en af de st\u00e6rkeste, men alligevel blev jeg valgt fra. Jeg var ogs\u00e5 den tredjebedste dansker p\u00e5 ranglisten og havde lige vist, at jeg var klar til VM. Jeg synes, at det var en meget forkert beslutning, at jeg ikke var med der,\u201d sagde Haslund til Feltet.dk.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
VM-benene var der
Oven på skuffelsen over den manglende VM-udtagelse var Haslund fast besluttet på at slutte sæsonen godt af. Den hårde træning gav pote, da han i sit sidste løb som junior slog den nykårede verdensmester Julius Johansen ved juniorernes løb i Bov.
”Det ærgrede mig meget, men jeg talte med min træner, og vi lavede en plan om, at så måtte jeg bare holde modet oppe og få sluttet sæsonen godt af, og så sluttede jeg af med at slå Julius nede i Bov. Det var en rar måde at gå på pause på, for der bekræftede jeg lige endnu engang over for mig selv, at han havde taget fejl,” fortalte han.
Arbejdet fortsætter
Som de fleste andre unge ryttere drømmer Peter Haslund naturligvis om en dag at blive professionel, og med skiftet til Riwal Platform har han allerede givet sig selv gode forudsætninger for at realisere den drøm. Holdet har flere erfarne ryttere som eksempelvis Chris Anker Sørensen i stalden, og det er fra disse ryttere, at den unge Haslund håber, at han kan suge noget erfaring til sig. Han beskriver sig selv som værende en taktisk god all-rounder, men han ved også, hvilke punkter han skal forbedre sig på for at blive en bedre cykelrytter i fremtiden.
”Jeg kunne godt tænke mig på langt sigt at kunne leve af at være professionel, og det er en god start at komme ind på sådan et hold, hvor der er mange erfarne, og jeg håber, at jeg kan lære meget af dem. Jeg er lidt en all-rounder. Jeg skal forbedre mig lidt på min enkeltstart og på min spurt, men jeg er god i de løb, hvor det bliver hårdt, og hvor man tit skal køre lidt taktisk,” sluttede Peter Haslund.