Alberto Contadors karriere er nu officielt helt ovre, og han beretter om nogle af de største minder, blandt andet det første møde med det store idol, Marco Pantani.
Annonce
Et af Contadors største øjeblikke fra sin karriere er, ifølge ham selv, sin Giro debut i 2008. Til dette løb blev Astana først godkendt til deltagelse i sidste øjeblik. Derfor var det en hektisk introduktion til et løb, der endte i stor succes og sejr til Contador.
Giroen er dog ikke Contadors eneste italienske kærlighed. Også ikonet Marco Pantani har en stor plads i Contadors cykelhjerte. Især som helt ung studerede Contador Pantanis kørestil og fandt masser af inspiration i den fandenivoldske tilgang til cykelløb.
”Jeg så Marco på TV, og jeg studerede ham på video. Alt kunne ske med ham. Selv et kamikaze angreb fra distancen. Han fik altid følelser op i mig. Der har aldrig været en mere spændende rytter end ham, ” udtalte Contador til La Gazzetta dello Sport som en del af et længere interview.
Contadors og Pantanis karrierer nåede også at overlappe, og Contador husker tydeligt det første møde med Pantani.
”Jeg sagde til ham, ’jeg er Alberto Contador, det er en ære at møde dig.’ Og så sagde han, på en meget venlig måde, ’mange tusind tak.’ Pantani var ikke bare hvem som helst til mig. Han var en rytter, der skulle respekteres. Måske var der lidt af Marcos ånd i mig.”
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce