Christopher Juul-Jensen, som i går på flotteste vis vandt karrieres hidtil største sejr i Schweiz Rundt, afslører hans kommende løbsprogram, som blandt andet byder på deltagelse i PostNord Danmark Rundt.
Annonce
Indtil i går stod sejrene i PostNord Danmark Rundt og det danske mesterskab i enkeltstart fra 2015 som de eneste sejre på Christopher Juul-Jensens palmarés. Det blev der ændret på, da han på gårsdagens fjerde etape af Schweiz Rundt krydsede målstregen i ensom majestæt efter en flot præstation af den altid solide og loyale hjælperytter fra Mitchelton-Scott.
Og måske ligger der flere sejre og venter i en overkommelig fremtid. Efter etapen afslørede Juul-Jensen nemlig, at han stiller til start for landsholdet i PostNord Danmark Rundt, som han altså vandt samlet i 2015.
”I øjeblikket vil jeg koncentrere mig om Schweiz Rundt. Derefter vil jeg tage en dyb indånding og begynde at se fremad. Det vil højst sandsynlig involvere nogle kortere etapeløb, hvilket jeg ser frem til. PostNord Danmark Rundt med landsholdet, hvilket bliver et godt løb at køre. Jeg vandt det i 2015, og det er altid dejligt at køre på hjemmebane. Derefter højst sandsynlig BinckBank Tour, så det bliver et rigtig godt program,” lyder det fra Juul-Jensen i vinderinterviewet efter etapen.
PostNord Danmark Rundt strækker sig fra den 1. til den 5. august og indledes med en etape med start og mål i Aalborg, som tager feltet på en 218,4 lang kilometer rundtur i det nordjyske.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce