Chris Juul vil satse på Ardennerne og Giroen
02. januar 2018 13:58 af Christian BergFoto: Sirotti

Den danske Mitchelton-Scott-rytter ser ud til at få et travlt forår.

2017 bød på en lang sæson for Christopher Juul-Jensen, hvor han for det meste var i tjeneste for sine kaptajner på Orica-Scott, der nu har skiftet navn til Mitchelton-Scott. Danskeren fik dog chancer på egen hånd, hvor de fleste kom i foråret.

 

Juul-Jensen var blandt andet rigtig stærk i Strade-Bianche, hvor han sluttede på en imponerende syvendeplads efter et meget hårdt løb. Også i tiden omkring Ardennerklassikerne viste han sit niveau med en sjetteplads i Brabantse Pijl, og han kom med feltet hjem i Amstel Gold Race. I 2018 håber han på at få lov til at satse på de kuperede klassikere igen, ligesom Giro d'Italia trækker i danskeren.

 

”Jeg havde en rigtig god oplevelse med Ardennerne sidste år, og det er de løb, jeg vil fokusere på i forhold til de første rigtige målsætninger, fortæller Christopher Juul-Jensen til Ritzau ifølge BT.

 

”Jeg vil selvfølgelig altid gerne være med til Touren, men min erfaring fra sidste år viser, at jeg måske fysisk vil få rigtig meget mere ud af at have en vigtig rolle i et løb som Giroen.”

 

Christopher Juul-Jensen har kontrakt med Mitchelton-Scott til og med 2019.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

FREDAG

TORSDAG