Det har ikke været noget godt forår for den engelske sprinter Mark Cavendish fra Team Dimension Data. Ikke mindre end tre styrt har sat briten på skadesbænken i flere måneder, men nu er han ved at være klar igen. Og samtidig langer han ud efter et par af de hurtige kolleger.
Annonce
Styrt i Abu Dhabi Tour, styrt i Tirreno-Adriatico og endelig et styrt i Milano-Sanremo med to brækkede ribben og en hjernerystelse til følge har betydet, at 33-årige Mark Cavendish ikke har fået meget ud af årets første fem måneder. Men skaderne er helede, formen ved at være tilbage, og kursen er sat mod sommerens ikoniske Tour de France, hvor Cavendish stadig har som mål at nå i det mindste at tangere Eddy Merckxes rekord med 34 etapesejre. Pt. har han 30 sejre.
Forleden deltog han i et interview med belgiske cycling.be og ud over at tale om sine ambitioner i forhold til de 34 etapesejre, brugte han samtidig også den grove side af sandpapiret på nogle af sine værste konkurrenter.
”Jeg betragter mig selv som det sidste led i en kæde. Det er mig, der til slut skal gøre arbejdet færdigt. Men det er langt fra alle sprintere, der har samme opfattelse. Kittel lader fx sine folk knokle sig halvt ihjel. Jeg ser ikke mine holdkammerater som medarbejdere”, skumlede Cavendish.
Og tyske André Greipel fik også en tur med riven:
”Vi vinder som et hold, og vi taber også som et hold. Jeg er ikke en romantisk rytter som Greipel. Når folk tænker på en sprinter, så ser de ofte en stor, stærk fyr som André. Han er ren kraft og ingen hjerne. Jeg er det modsatte og må derfor også tænke på teknik og taktik”.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce