Mitchelton-Scott har i dag offentliggjort de seks ryttere, som skal støtte supersprinteren Caleb Ewan, når sæsonens første WorldTour løb, Tour Down Under, løber af stablen i næste uge.
Annonce
Med en uge til Tour Down Under bliver skudt i gang er startlisten næsten på plads. Mitchelton-Scott har i dag udtaget den trup, som skal sikre dem succes på hjemmebanen i Australien. Ikke overraskende får sprinteren Caleb Ewan en central rolle på holdet, efter han sidste år vandt hele fire etaper i løbet.
I modsætning til tidligere vil Mitchelton-Scott i dette års Tour Down Under udelukkende satse på etapesejre, og har dermed ikke ambitioner i klassementet. At dømme ud fra startlisten er Mitchelton-Scott dog ikke det eneste mandskab med dette mål, eftersom store sprinternavne som Peter Sagan (Bora-Hansgrohe), Andre Greipel (Lotto Soudal) og Elia Viviani (Quick-Step Floors) ligeledes stiller start. Det stærke sprinterfelt i årets udgave af Tour Down Under er da heller ikke gået ubemærket hen hos sportsdirektør Matt White.
”Caleb er god form, men konkurrencen er virkelig hård i år - Greipel, Sagan, Viviani og Caleb - det er det bedste sprinterfelt løbet har haft i de sidste 20 år. Fire verdensklassesprintere og de er alle støttet af stærke hold, Bora-Hansgrohe har næsten deres Tour de France hold med”
Ewan: Bedste form nogensinde
Ewan selv er optimistisk og melder, ligesom Matt White, om rigtig god form forud løbet på trods af, at han ikke lykkedes med at vinde det for nyligt afholdte australske mesterskab.
”Jeg troede min form var god op i mod de nationale mesterskaber, og jeg har trænet godt, så at være med i løbet og gøre det godt er et stort selvtillidsboost frem imod Tour Down Under, og jeg tror, at jeg er i min bedste form nogensinde frem i mod den australske sæson”
I jagten på succes får Ewan blandt andre hjælp af den nylige australske linjeløbsmester Alex Edmondson og den tidligere Paris-Roubaix vinder Mathew Hayman. Derudover består holdet af Jack Bauer, Damien Howson, Daryl Impey og Cameron Meyer.
I de foregående sæsoner har Mitchelton-Scott haft stor succes i Tour Down Under med blandt andet ti etapesejre fordelt over de sidste seks års udgaver. Derudover vandt det australske mandskab klassementet i 2012, 2014 og 2016.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce