Det spanske professionelle kontintentalhold Caja-Rural får altid wildcard til Vueltaen, og det betyder som sædvanligt unge, spanske klatrere i spandevis.
Annonce
Vuelta a España er sæsonens absolut største løb for Caja-Rural, og derfor har de naturligvis udtaget A-truppen. Holdet bliver ført an af 24-årige Jaime Roson, der netop har skrevet kontrakt med Movistar for de næste to sæsoner. Dette vidner om, at han rent faktisk har noget at skyde med, og dette bliver bakket op af de mange pæne samlede placeringer, han i år har præsteret i Settimana Internazionale Coppi e Bartali, Tour of Croatia, Vuelta a Castilla y Leon og senest sidste uges Vuelta a Burgos, hvor han ganske imponerende blev nummer fem foran navne som Daniel Moreno og Igor Anton.
Som altid skorter det ikke på lette klatrere på holdet, og Roson akkompagneres af bundrutinerede David Arroyo, som tidligere er blevet nummer to i Giro d’ Italia, og Sergio Pardilla, som ligesom sine to landsmænd har været omkring Movistar.
De resterende ryttere på holdet er den tidligere indehaver af bjergtrøjen Lluis Mas, uruguyanske Fabricio Ferrari og de fire debutanter Rafael Reis, Diego Rubio, Hector Saez og Nick Schultz.
Caja-Rurals hold til Vuelta a España:
Jaime Roson
David Arroyo
Fabricio Ferrari
Lluis Mas
Sergio Pardilla
Rafael Reis
Diego Rubio
Hector Saez
Nick Schultz
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce