Der var hollandsk dominans for alle pengene, da Van Vleuten og van der Breggen tog guld og sølv på dagens enkeltstart for kvinder. Det eneste nybrud på podiet var superveteranen Katrin Garfoot fra Australien.
Annonce
Katrin Garfoot, som startede sin karriere for kun tre år siden, har siden hendes indtog på den professionelle cykelscene været kendt for sine gode enkeltstarter, og dette viste hun igen i dag. Hun fortæller, at hun er tilfreds med dagens resultat, hvor hun slog flere gode ryttere i kampen om bronzen.
”En bronzemedalje er stadig en medalje. Det er et godt resultat set i lyset af feltet. Det ville have været rart at have opnået mindst én placering bedre, men jeg er glad for mit løb. Den stærkeste vandt. Jeg opfattede, at vejene var våde, men det påvirkede mig ikke. Der er ikke mange sving, der blev påvirket af det. Det kostede mig ikke noget,” siger Garfoot til Feltet.dk.
Derudover mener hun, at hollænderne generelt står stærkt i det professionelle felt. Hun kan dog ikke afsløre, hvor længe hun fortsætter, dog kun at OL i Tokyo i 2020 er i sigtekornet, hvis kroppen tillader det.
”Det er altid hollænderne. Forhåbentlig kan vi bryde den cirkel endda. Det var helt sikkert et kvalitetspodium. Og atmosfæren og stemningen var fantastisk. Jeg er ikke sikker på min fremtid. Jeg er 35 og har ikke børn endnu. Jeg vil fokusere på enkeltstarter. Måske skal jeg tage et år fri for at få et barn, jeg har dog Tokyo 2020 i hovedet,” siger Garfoot.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce