Matti Breschel (EF Education First-Drapac) er tilbage på det hold han kørte for i 2016, og han håber at komme med til sommerens Tour de France, som han blandt andet skal sikre med gode præstationer i de forestående klassikere.
Annonce
Matti Breschel har haft det svært i de seneste år, og har hvert år skulle kæmpe for en plads på et WorldTeam. Det lykkedes dog for danskeren, der i år kører for EF Education First-Drapac - det tidligere Cannondale-hold, hvor han senest kørte i 2016. Dengang sikrede Breschel sig en plads på holdet til Tour de France, som han desværre udgik i på grund af styrt. Danskeren er sat til at skulle deltage i hele klassikerprogrammet til og med Paris-Roubaix, hvor han blandt andet skal hjælpe holdets kaptajn, Sep Vanmarcke. Her håber danskeren at præstere så godt, at Tour de France-deltagelsen gerne skulle blive en realitet til sommer.
”Det ser meget godt ud i forhold til at deltage ved Tour de France. Vi er umiddelbart 12-13 mand i bruttotruppen, og der er otte pladser. Jeg håber på, at jeg kan tage en af dem. Det afhænger også af, hvordan jeg klarer den til klassikerne. Det er klart nemmest for mig at komme på holdet, hvis jeg har haft en god klassikersæson,” siger Matti Breschel til DR Sporten.
Matti Breschel sejrer i Post Danmark Rundt i 2015 foran Edvald Boasson Hagen.
Matti Breschels seneste sejr var i 2015, hvor han vandt to etaper i Post Danmark Rundt på det daværende Tinkoff-Saxo-hold. Danskerens største resultater er dog sine præstationer ved verdensmesterskaberne, hvor han i Varese (2008) fik en bronzemedalje, mens han fik sølv i Melbourne i 2010.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce