Bora-sportsdirektør: Alle var fantastiske
11. oktober 2017 11:19 af Christian BergFoto: A.Broadway / ASO

Sam Bennett sikrede sig sejren og førertrøjen på åbningsdagen af Tour of Turkey.

I går blev første etape af Tour of Turkey afviklet, og her skulle sprinterne afgøre sejren mellem dem i en massespurt. Det blev til en favoritsejr til Sam Bennett, der var klart den hurtigste, og han tog dermed sæsonens syvende sejr.

 

Triumfen kom på baggrund af et stort stykke arbejde fra irerens hold, Bora-hansgrohe. Det tyske WorldTour-hold arbejdede hele dagen, og holdets sportsdirektør, Enrico Poitschke, hæfter sig især ved, at sejren var et udtryk for en stærk holdpræstation.

 

"Vi fokuserede virkelig på at vinde etapen med Sam. Vi ville lade en lille gruppe komme væk og derefter arbejde sammen med Trek-Segafredo for at kontrollere løbet. Alle ryttere på holdet gjorde et fantastisk stykke arbejde, og det er dejligt at kunne krone arbejdet med en sejr i dag. Det er også et særdeles godt resultat for Sam, der hev endnu en sejr hjem efter en lang pause,” sige Poitschke i en pressemeddelelse.

 

Sam Bennet vandt tidligere i år tredje etape af Paris Nice, og i sidste uge vandt han Sparkassen Münsterland Giro.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TIRSDAG

MANDAG

SØNDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk