Den tidligere toprytter Michael Boogerd er tilbage som sportsdirektør på Team Roompot - Nederlandse Loterij, som han var med til at starte i 2015. Han har netop udstået en to-årig karantæne, hvorfor det nu er muligt for ham, at arbejde i cykelsporten igen.
Annonce
I 2015 gik Michael Zijlaard, Erik Breukink, Jean-Paul van Poppel og Michael Boogerd sammen om at starte det hollandske pro-kontinentalhold Team Roompot. Holdet skulle være helt igennem hollandsk og bestå udelukkende af hollandske ryttere og med hollandsk personale. Efter første sæson måtte holdet dog vinke farvel til Michael Boogerd, da han fik en to-årig karantæne fra cykelsport som konsekvens af at have indrømmet brug af doping.
Den karantæne udløb den 21. december, og nu skriver holdet i en pressemeddelelse, at Michael Boogerd genindtræder som sportsdirektør. Den 45-årige tidligere toprytter glæder sig naturligvis til at komme tilbage til det hold, som han selv var med til at stifte.
”Jeg er virkelig begejstret for at komme tilbage til arbejdet. Erfaringerne fra min første sæson har styrket mig i tanken om, at jeg på Roompot får mulighed for at udleve min passion for cykelsport. Jeg har selvfølgelig fuldt med i cykelsporten de sidste par sæsoner - godt nok på afstand. Jeg ved at det går godt med holdet, og jeg kan ikke vente med at bidrage til udviklingen af de talentfulde mænd på holdet. Vi skal fortsætte med at knokle hårdt og investere i fremtiden,” siger Michael Boogerd i holdets pressemeddelelse.
Det hollandske pro-kontinentalhold har næste år 18 ryttere på kontrakt, hvor de tidligere Worldtour-ryttere Pieter Weening, Wouter Wippert og Pim Ligthart er blandt profilerne.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce