Tour de France<\/a> med otte sekunder til amerikaneren Greg Lemond. Fignon var kendt som en angriber af Guds n\u00e5de, hvorimod amerikaneren var kendt som forsvarende og kalkulerende type der sad p\u00e5 hjul. De otte sekunder er noget der fylder meget i franskmandens bevidsthed, hvilket man tydeligt ser ved at f\u00f8rste kapitel i bogen hedder \u201dOtte Sekunder\u201d.<\/p>","Her beskriver han hvordan hele l\u00f8bet havde v\u00e6ret f\u00f8r den sidste etape. Hvor han tabte l\u00f8bet efter at Greg Lemond havde k\u00f8rt 58 sekunder fra franskmanden ved at bruge aerodynamisk hjelm, og triatlonstyr. Udstyr der efter Fignons mening ikke var godkendt af l\u00f8bets officials. Men han beskriver ogs\u00e5 et siddes\u00e5r, han havde d\u00f8jet med i nogle dage og som gjorde, at han ikke kunne varme ordentlig op inden enkeltstarten.<\/p>
Han fort\u00e6ller blandt andet ogs\u00e5 om diamanter i benene p\u00e5 etapen til Alpe d\u00b4Huez, hvor Fignon p\u00e5 de sidste 4 kilometer k\u00f8rer 1 minut og 19 sekunder fra Lemond, men ogs\u00e5 om en \u00e6rgrelse over ikke at have angrebet tidligere.<\/p>","
Laurent Fignon tager som sagt hurtigt fat p\u00e5 emnet de otte sekunder. Det er tydeligt, at han er ked af at blive n\u00e6vnt som rytteren der tabte Touren med otte sekunder, \u00a0i stedet for at blive n\u00e6vnt som dobbelt vinder af Tour de France 1983 og 1984, Giro de Italia vinder i 1989 og Milan-San Remo vinder i 1988 og 1989, plus flere etapesejre i karrieren.<\/p>","
De efterf\u00f8lgende kapitler sluger man r\u00e5t omkring Laurent Fignons opv\u00e6kst i Paris. Om starten p\u00e5 karrieren hvor han som 16 \u00e5rig vandt det f\u00f8rste l\u00f8b han stillede op i. Herefter tager karrieren langsomt fart og som professionel kommer han ind p\u00e5 Renault-holdet, hvor der p\u00e5 det tidspunkt ikke herskede nogen tvivl om, hvem der var kaptajn. Det var Gr\u00e6vlingen, ogs\u00e5 kendt som Bernard Hinault.<\/p>","
Men Laurent Fignon f\u00e5r tildelt en fri rolle i sit f\u00f8rste Tour de France i 1983 p\u00e5 grund af Hinaults frav\u00e6r og vinder l\u00f8bet i en alder af blot 22 \u00e5r.\u00a0<\/p>
I slutningen af karrieren var Laurent Fignon ogs\u00e5 med til at forme en ung Bjarne Riis som etapel\u00f8bsrytter. Riis har tidligere udtalt at netop Fignon havde haft stor betydning for hans karriere. \u00a0<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Doping berøres også, men man skal helt hen til kapitlet ”Dopede over hele linjen”, hvor Fignon fortæller om starten af 90’erne hvor flere ryttere som Fignon tidligere let kørte fra, nu på mystisk vis kørte ”overmenneskeligt”. Det er rart at få franskmandens perspektiv på hele dopingkulturen, som vi ved var i 90’erne og som gjorde at han mistede mere og mere lysten til cykelsporten.
Fignon stoppede karrieren i 1993. Fignon selv fortæller allerede indledningsvis i bogen, at han dopede sig med kortison og amfetamin men aldrig EPO. Igennem bogen fylder doping ikke meget og det giver et indblik i cykelsporten før rytterne blev maskiner og doping blev en fast del af hverdagen for cykelrytterne i 90’erne.
Hvert år inden Tour de France starter, lader jeg op med en bog der på den ene eller anden måde fortæller historien om Tour de France. Derfor har jeg læst flere selvbiografier af ryttere. Men Laurent Fignons ”Vi Var Unge og Ubekymrede” er én af de bedste. Jeg kan varmt anbefale den til alle cykelfans, både dem som nåede at opleve franskmanden, men også dem, som mig selv, der bare er cykelnørd.
Mangler du en bog du vil læse inden Tourens start eller i løbet af Touren for at komme i den rette stemning, kan jeg varmt anbefale denne. Bogen er på 327 sider men læses hurtigt og du får et godt indblik i smukt kapitel i cykelhistorien.
Laurent Fignon døde i 2010 af kræft i en alder af 50 år. Fignon fik konstateret kræft i 2009 som han også fortæller om i bogens indledning.
KØB BOG PÅ FELTET.DKS WEBSHOP