Det danske kontinental-mandskab, BHS-Almeborg Bornholm, starter deres 2018-sæson med en deltagelse i det franske løb Paris-Troyes. Løbet er kendt for at være en semiklassiker, og årets udgave bliver den 60. i rækken indtil videre.
Annonce
Dermed kommer holdet fra Bornholm til at køre løbet for andet år i streg, da de også sidste år deltog i løbet. Sidste år var den bedste rytter fra det danske mandskab Christoffer Lisson som tog en flot 19. plads i løbet, mens Steffen Munk blev nummer 21.
"Det er et rigtig hårdt løb, hvor flere Pro-kontinental hold, også plejer at komme. Ruten, feltet og løbets historie gør bare at det er et fedt løb at køre, og så er man ligesom igang,” fortæller Christian Andreasen i en pressemeddelelse.
Dette kommer også til at markere sæsonstarten for alvor for BHS-Almeborg Bornholm. Den næstfølgende weekend bliver mandskabet nemlig officielt præsenteret i Rønne, hvorefter de skal ud og køre Classic Loire Atlantigue og Cholet Pays de la Loire. Sideløbende med det sender holdet yderligere syv mand til Rund Um Ascheffel, mens de også vil være deltagende ved den danske sæsonåbning i Rødekro.
”Vi glæder os til at komme i gang, rytterne er skarpe og det ser rigtig godt ud. Den 24. februar til den 4. marts er holdet samlet på Hotel Point Ifach i Calpe i Spanien på træningslejr, hvor formen pudses af hos Ciclotel og deres fantastiske faciliteter,” skriver holdet i pressemeddelelsen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce