Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Foto: Nanna Mogensen

BHS-Almeborg Bornholm med top ti-håb i Frankrig

Del på Twitter
Del på Facebook

18.05.2017 kl. 12:59 af Christian Berg.

Det danske kontinentalhold er glade for deres forårsæson, der afsluttes i denne weekend.

I morgen starter det franske etapeløb, A Travers Les Hauts De France - Trophee Paris-Arras Tour, og her er to danske kontinentalhold til start. Det er Team Giant-Castelli og BHS-Almeborg Bornholm, som skal repræsentere de danske farver.

 

Det bornholmske hold satser på at kunne få minimum en rytter med i topklassementet i løbet, der strækker sig over tre etaper. De håber desuden, at de seks mand, de har til start, kan gøre sig gældende på de enkelte etaper.

 

"Der er tredje gang, vi skal køre dette løb. Det er et meget hårdt og krævende løb men super godt arrangeret. Vi stiller til start med seks mand, som alle har en opadgående formkurve og er godt kørende," siger sportsdirektør Christian Juul Andreasen i en pressemeddelelse.

 

"Vi håber, vi kan få en mand i en samlet top ti i klassementet ved Paris-Arras og måske være med fremme på et par af etaperne.”

 

BHS-Almeborg Bornholm har taget én UCI-sejr i denne sæson, og den tilfaldt Martin Toft Madsen i det danske Rent Liv Løbet Skive. Denne sejr og flere andre resultater gør, at sportsdirektøren er fint tilfreds med, hvor sæsonen er forløbet indtil videre.

 

"Løbet runder samtidig vores forårsprogram af. Når vi kommer hjem, går vi ind i sommermånederne, hvor vi også har mange store vigtige løb i juni måned. Vi har kørt næsten 100 UCI point ind allerede i denne sæson, så vi synes selv, det er gået ret godt.

 

BHS-Almeborg Bornholms trup til det franske etapeløb består af Morten Øllegaard, Simon Bigum, Steffen Christiansen, Mathias Bregnhøj, Christoffer Lisson, samt Mads Olander Hjort.

LÆS OGSÅ:

Martin Toft efter punktering: Vil have revanche til VM »

Martin Toft Madsen: Har været påpasselig »

Martin Toft testet positiv for doping, men pure frikendt »

VIDEO Toft Madsen: Det er tættere, end jeg troede »

VIDEO: Martin Toft Madsen igen dansk mester i enkeltstart »

SENESTE

TIRSDAG

MANDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk