Den irske Bora-hansgrohe-sprinter havde ingen problemer med at vinde i Tyskland.
Annonce
Rund um Köln blev afviklet i går, og her var det forventet, at to af tidens hurtigste sprintere skulle afgøre løbet imellem dem. Sam Bennett levede op til de forventningerne, da han sejrede, mens hans formodede konkurrent, Marcel Kittel, blev nummer fem.
Bennett, der kom ud af Giro d'Italia med tre etapesejre, fortalte efter løbet, at de havde sat meget af deres taktik op på at sætte en kæp i hjulet for Kittel. Tyskerens holdbarhed er hans store svaghed, og derfor satte Bora-hansgrohe et højt tempo i løbet for at gøre ham træt.
”Det var et hårdt løb på næsten 208 kilometer, men holdet gjorde det fantastisk. De kontrollerede løbet hele dagen. Vi havde planlagt at gøre løbet så hårdt som muligt for sprintere som Marcel Kittel, og gutterne udførte planen perfekt,” siger Bennett i en pressemeddelelse.
”I finalen var mit leadout gnidningsfrit, og holdet kørte mig i en fremragende position. Jeg havde Kittels hjul og var i stand til at starte min spurt på det rigtige tidspunkt. Hele holdet arbejdede godt sammen og opnåede et perfekt resultat i dag.”
Det er anden gang, at Sam Bennett vinder Rund um Köln. Første gang var i 2014.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce