Irske Sam Bennett har endelig fået sit gennembrud på den helt store Grand Tour-scene og det markerede Bora-rytteren endnu engang i dag ved at tage sin anden etapesejr i år i Giro d’Italia på 12. etape, som gik til Imola.
Annonce
Årets Giro d’Italia har været et sandt eventyr for ireren indtil videre. Dagens etapesejr var som nævnt nummer to, mens han desuden står noteret for tre tredjepladser. Det placerer umiddelbart Bennett på andenpladsen i konkurrencen om pointtrøjen.
Dagens etapesejr kom i hus efter en hårdere gruppespurt, hvor Bennett trådte hårdt til i pedalerne tidligt i spurten.
“Det var en hård finale at køre en gruppespurt i. Der var to ryttere oppe foran, og jeg vidste ikke, hvor meget energi de havde tilbage, hvilket fik mig til at køre tidligt. Jeg ville ikke lade etapesejren glide ud af hænderne på mig,” siger Bennett umiddelbart efter spurten.
Det tidlige og hårde antrit gjorde, at Bennett var i tvivl om, hvorvidt han kunne holde sin føring. Bennett vidste ikke helt, hvor Elia Viviani var henne i billedet, men han vandt altså såurten.
”Jeg vidste ikke, om jeg var i stand til at holde min føring. Det viste sig dog at være til min klare fordel. Jeg hørte, at Elia Viviani var faldet af nede bagved og bagefter, at han var tilbage. Jeg var usikker på det hele. Jeg skulle bare køre min spurt. Jeg synes, at det var en federe sejr end den første,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce