Sam Bennett måtte i dag tage til takke med endnu en top tre-placering i Giro d’Italia, da Fernando Gaviria var klart hurtigere end ireren og snuppede sejren.
Annonce
Efter et flot lead-out lignede Sam Bennett i nogle få sekunder vinderen af Giro d’Italias 13. etape, men kort inden målstregen strøg Fernando Gaviria forbi Bora-hansgrohe-rytteren og tog en overlegen etapesejr - hans fjerde i løbet. For Bennett var det imidlertid hans fjerde top tre-placering, mens sejren stadigvæk mangler.
”Gaviria kom bagfra, og jeg kunne ikke følge ham. Jeg er skuffet, men på en måde også glad for denne andenplads. Jeg har jo taget fire top tre-placeringer i den 100. udgave af Giro d’Italia, hvilket er ret specielt,” siger Bennett til sit holds hjemmeside.
”Som tilfældet også var i går, kørte holdet virkelig godt. Vi kørte en helt perfekt finale i modvinden, men alligevel var jeg en hel cykellængde fra etapesejren - jeg ved ikke lige, hvad der skete.”
Sam Bennett kunne godt forventes at udgå fra Giro d’Italia efter dagens etape, da der ikke er flere sprinteretaper i årets udgave af den italienske rundtur.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce