Bennett: Det var en fantastisk holdindsats
12. oktober 2017 11:37 af Anders Schelde Mai Foto: Sirotti

På Tour of Turkeys 2. etape blev det for anden dag i træk Sam Bennett, som blev første mand over stregen. Det skete ifølge Bennett selv takket være en stor indsats af holdkammeraterne.

Inde på de sidste kilometer af Tour of Turkeys 2. etape så det ikke optimalt ud for Bora - hansgrohe. Trek - Segafredo lå forrest i feltet og var i gang med at køre spurten for Edward Theuns, mens det tyske hold lå lidt længere tilbage med løbets førerende ryttere Sam Bennett. Det lykkedes dog for holdkammeraterne at få kørt Bennett frem således, at han på etapens sidste kilometer sad på hjul af Theuns, som han efterfølgende slog overlegent i spurten.

 

”Det var endnu en fantastisk holdindsats i dag. Vi arbejde godt sammen, og det gav udslag. Jeg er meget tilfreds med indsatsen samt at have den turkisfarvede trøje. Det altid rart at slutte sæson godt af,” sagde Sam Bennet i en pressemeddelelse.

 

En lang dag i sadlen

Etapen var med sine 205 kilometer løbets længste, og det krydret med modvind var med til at gøre det til en hård dag for feltet. Bora - hansgrohes sportsdirektør Enrico Poitschke var ligesom sin irske sprinter fuld af rosende ord omkring holdets indsats på etapen til Fethiye.

 

”Det var en lang dag, og vi havde modvind. Vi var i stand til at kontrollere løbet, Leo (Leopold König, red.) og Schwarzi (Michael Schwarzmann, red.) gjorde et særligt godt stykke arbejde. Alle var endnu engang involverede i denne sejr, og Sam var godt kørende. Det er dejligt at vinde to etaper i træk og at forsvare førertrøjen,” lød det fra Enrico Poitschke.

 

Løbets 3. etape køres fra Fethiye til Marmaris, og den ventes at blive endnu en opgave for løbets sprintere, dermed får Sam Bennett med al sandsynlighed mulighed for at gå efter en tredje etapesejr på stribe.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

FREDAG

TORSDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk