Belgiske Eli Iserbyt tog en flot sejr i U23-løbet ved VM i cykelcross, og kan dermed kalde sig verdensmester for anden gang i karrieren. Storfavoritten Tom Pidcock skuffede fælt.
Annonce
Mændenes U23-løb ved VM i cykelcross skulle i dag afvikles på den mudrede omgang i Valkenburg. Det blev en hård duel mellem den forsvarende verdensmester Joris Nieuwenhuis og 2016-vinderen, belgiske Eli Iserbyt. Storfavoritten og vinderen af U23-rytternes World Cup, britiske Tom Pidcock, skuffede fælt, og måtte tage til takke med en femtendeplads.
Nieuwenhuis lagde stærkt fra land, og hollænderen tog hurtigt føringen i sit forsvar af regnbuetrøjen. Men på anden omgang kom Eli Iserbyt tilbage, og han fik lagt afstand til Nieuwenhuis, der ikke kunne følge den tidligere verdensmesters tempo.
Tempoet dalede ikke umiddelbart for Iserbyt, der stille og rolig øgede sit forspring. På næst sidste omgang havde han et mindre styrt i det dybe mudder, men lige lidt hjalp det for Nieuwenhuis. Eli Iserbyt endte med at tage en sikker sejr med 28 sekunder ned til Joris Nieuwenhus. Franske Yan Gras tog bronzemedaljen.
Resultat
1 Eli Iserbyt 00.50.54
2 Joris Nieuwenhuis 0.28
3 Yan Gras 0.35
4 Adam Toupalik 1.25
5 Thijs Aerts 1.44
6 Antoine Benoist 1.55
7 Sieben Wouters 2.25
8 Jakob Dorigoni 2.56
9 Gage Hect 3.04
10 Timo Kielich 3.11
…
47 Andreas Lund Andresen DNF
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce