Niklas Eg har skrevet kontrakt med Trek-Segafredo for de kommende to år, og dermed er den 22-årige bjergrytter det seneste skud på stammen af danskere på WorldTouren.
Annonce
Niklas Eg har haft en fantastisk sæson, hvor han især har vist sig frem på det danske U23-landshold. Han blev nummer to i fredsløbet i foråret, mens han i Tour de l’Avenir, der også kaldes ungdommens Tour de France, sluttede som nummer tre.
Disse præstationer har givet ham en kontrakt med et af de største hold i verden. Den 22-årige dansker har nemlig skrevet kontrakt med det amerikanske WorldTour-hold, Trek-Segafredo, hvor han skal køre de næste to sæsoner. Eg er selv meget glad for at have skrevet kontrakt med sin kommende arbejdsgiver.
”Næste år vil jeg forsætte med at lære og forbedre mig. Jeg vil også vænne mig til at køre på WorldTour-niveau. Jeg vil hjælpe holdet, hvor jeg kan, og hvem ved, om jeg en dag er god nok til at tage min egen chance,” siger Eg i en pressemeddelelse.
”På længere sigt er min ultimative ambition at præstere på topniveau i Grand Tours. Som klatrer vil jeg gerne sigte efter klassementet i etapeløb, så jeg er naturligvis tiltrukket af de tre Grand Tour.”
Trek-Segafredo, der netop har sagt farvel til Alberto Contador, har stor tro på, at deres nye dansker har en lys fremtid i etapeløbene. Holdets general manager, Luca Guercilena, ser nemlig også andre kvaliteter hos Niklas Eg end klatreregenskaberne.
”Jeg er sikker på, at Niklas Eg har meget at bidrage med til holdet. Siden han var junior, har han præsteret på et meget stabilt og højt niveau i anerkendte internationale løb. Han er en klatrer, men han har en god enkelstart i benene, så det er lovende for en potentiel fremtidig leder i etapeløb. Med hans kvalitet er jeg sikker på, at Niklas i det lange løb vil hente store resultater.”
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce