Rudy Barbier stak snuden frem på det helt rigtige tidspunkt, da Paris-Bourges i dag skulle afgøres. Franskmanden afslører efterfølgende, at den sejr blev kørt hjem på ren stædighed. Han ville simpelthen ikke slutte sæsonen uden en sejr.
Annonce
Som sagt som gjort. Barbier fik støtte af sit AG2R-mandskab hele vejen igennem løbet, dog uden at de for alvor tog ansvar for at køre udbryderne ind. Det blev i stedet overladt til konkurrenterne, og AG2R kunne spare kræfterne.
”Jeg ville simpelthen ikke slutte sæsonen uden at vinde et løb. Den her sejr er en stor lettelse. Holdet var meget afslappede hele dagen og i finalen blev jeg bare eskorteret til linjen på en stol. Cosnefroy, Naesen og Duval leverede et vanvittigt stykke arbejde, og jeg var bare et perfekt sted med 250 meter til mål,” udtaler Barbier i en pressemeddelelse.
Barbier ser nu frem til på søndag, hvor han skal køre sæsonens sidste løb. Paris-Tours står for døren, og her skal Barbier også forsøge at kæmpe med om sejren.
”Alt jeg behøvede at gøre, var at afslutte jobbet. Vi havde et godt hold på papiret, så vi skulle bare få det til at ske. Vi nyder at køre sammen, og i dag blev til en sejr for mine venner. Jeg slutter sæsonen på søndag med Paris-Tours, uden noget pres, og alle fortæller mig, at jeg har alt at vinde,” slutter Barbier.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce