Greg Van Avermaet har i de seneste sæsoner kørt spandevis af flotte resultater ind for BMC Racing Team. Holdets fremtid er dog usikker, og det er stadig uklart om holdet også findes i næste sæson. Skulle holdet lukket, står Bahrain-Merida klar i kulissen til at kapre den belgiske superstjerne.
Annonce
Van Avermaet er i øjeblikket i gang med sin ottende sæson på BMC Racing Team. Det kan dog vise sig at blive hans sidste, eftersom holdet muligvis lukker og slukker efter denne sæson. Sidste års Paris-Roubaix vinder har tidligere fastslået, at hans klare førsteprioritet er at blive på holdet, og at han ikke har travlt med at finde en ny arbejdsgiver til trods for rygterne om en lukning efter denne sæson.
Skulle det alligevel blive aktuelt at finde et nyt mandskab, bliver det dog næppe et problem for den sejrsvante belgier. Et af de hold der gerne vil have fat i Van Avermaet, er Bahrain-Merida. Det fortæller holdets sportsdirektør Rik Verbrugghe.
”Han har modtaget et forslag fra os. Jeg ved, at Greg gerne vil blive på BMC - det giver god mening - men hvis han kommer til at lede efter et nyt hold, så står vi klar på første række,” forklarer Verbrugghe ifølge sporza.be.
Netop Verbrugghe har måske gode mulighed for at lægge nogle gode ord om Bahrain-Merida hos Van Avermaet. Bahrain-Merida sportsdirektøren er nemlig gift med Van Avermaets søster og er dermed svoger til OL-guldvinderen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce