Amanda Spratt (Mitchelton-Scott) forsvarede sin samlede føring på løbets sidste etape, der blev vundet af Chloe Hosking (Alé-Cipollini) i en massespurt. Team VIRTU Cyclings norske rytter, Emilie Moberg blev sekser på etapen.
Annonce
Women´s Tour Down Under blev i dag afsluttet i centrum af Adelaide, da feltet skulle ud på kun 42 kilometer. Her var Chloe Hosking hurtigst, da hun slog Giorgia Bronzini (Cylance Pro Cycling) og Anette Edmondson (Wiggle High5). Gårsdagens vinder, Amanda Spratt, forsvarede sin føring, og dermed kunne hun lade sig krone som vinder af løbet for anden gang i træk foran amerikanske Lauren Stephens (Cylance Pro Cycling).
Danskerhold tilfreds med indsats
Det danske hold, Team VIRTU Cycling, forsøgte at køre for italienske Barbara Guarischi, som dog uheldigvis styrtede i løbets afslutning. Derfor var det op til norske Moberg, som spurtede sig til en 6. plads. Holdet har markeret sig med flere top-10 placeringer gennem løbet, og sportsdirektøren, Carmen Small, var også ganske tilfreds efter løbets afslutning.
”De kørte virkelig godt sammen igen og var én enhed, og det er rigtig godt at se. Jeg synes, at det er en god start på året, og de kører allerede sammen i stedet for at køre som en flok individualister, der forsøger at komme til mål. Det er et godt udgangspunkt, og jeg tror, at det fører mod gode ting,” siger Small i en pressemeddelelse.
Team VIRTU Cycling skal i aktion igen, når Cadel Evans Great Ocean Race løber af stablen d. 25. januar.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce