Astana ærer Scarponi i Giroen
22. maj 2017 18:45 af Andy Pedersen

I dag er det en måned siden, at cykelsporten mistede en af dens stjerner. Som bekendt var Michele Scarponi involveret i et styrt under træning, og dette overlevede italieneren desværre ikke. Det blev til en rørende afsked med italieneren, men Astana er ikke færdig med at ære ham.

I disse dage køres Giro d’Italia. Efter at Fabio Aru fik betændelse i knæet, var netop Scarponi udset til at være holdets kaptajn. Hans tragiske død fik Giro-arrangørerne til at opkalde den legendariske Passo del Mortirolo stigning efter Scarponi. Stigningen har været slagsplads for flere højdepunkter i løbet gennem tiden, blandt andet sejrede Marco Pantani i 1994 på stigningen, hvor blandt andre Miguel Indurain og Evgeni Berzin blev sat til vægs. Stigningen hedder i år ”Cima Scarponi”.

 

Denne stigning bliver kørt i morgen, lidt over en måned efter hans død. Derfor har hans hold Astana fået produceret specielle vanddunke, som de kører med. På vanddunkene kan man se Scarponis berømte træningsmakker Frankje, som blev berømt for at sidde på Scarponis skuldre under træningsture.

 

 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

LØRDAG

FREDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk