Asgreen mangler enkeltstart i Tour de l'Avenir
15. august 2017 16:36 af Andy PedersenFoto: Feltet.dk

Tour de l’Avenir starter med dansk deltagelse nu på lørdag, og normalvis ville den nykårede danske europamester Kasper Asgreen have gode muligheder for at imponere på løbets enkeltstart, men det er ikke tilfældet i år.

U23-rækkens Tour de France har nemlig besluttet at sløjfe enkeltstarten i årets udgave, og dermed får Asgreen ikke mulighed for at vise den nyvundne mesterskabstrøje. Debutanten håber dog alligevel på, at han kan blande sig til trods for, at enkeltstarten ikke længere er med i løbet.

 

”Jeg er jævnt træt af, at de har fjernet enkeltstarten. Der kunne jeg have haft EM-trøjen på og have haft en god chance for en etapesejr, men så må jeg bare ud og jagte det i linjeløbet,” siger Kasper Asgreen, der kan have flere muligheder i første del af løbet, hvis strategien tillader det.

 

Derudover anerkender Asgreen også, at jagten på etapesejr er det klare mål. Klassementet har danskeren ikke de store muligheder for at lave om på, så hvis landstræner Anders Lund giver ham plads, vil han forsøge at eksekvere herefter.

 

”Det skal lige passe ind med Anders Lunds tanker, men jeg håber, jeg kan få friheden. Etapesejre er klar mit mål, da klassementet er uden for rækkevidde. De første seks etaper er mellemkuperede, nogle er mere sprinteretaper, men jeg vil se, om jeg kan udse mig en etape eller to, hvor jeg har gode chancer. Så kører jeg den som et endagsløb og giver den en over nakken,” siger Kasper Asgreen, der var meget velkørende i Tjekkiet Rundt i weekenden.

 

Tour de l’Avenir køres over ni etaper igennem det franske landskab, og har blandt andre Nairo Quintana, Warren Barguil og Esteban Chaves som tidligere vindere. 

 

HUSK AT SÆTTE DIT VUELTA-MANAGERHOLD LIGE HER

DEL
KOMMENTARER

MANDAG

SØNDAG

LØRDAG

FREDAG

TORSDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk