Aru: Jeg havde brug for ro
09. august 2017 20:59 af Benjamin LillelundFoto: A.S.O.

Fabio Aru har slappet af efter Tour de France som forberedelse til Vuelta a España.

I 2015 kørte Fabio Aru både Giro d’Italia og Vuelta a España, hvor han blev nummer to i førstnævnte, mens han stod som sejrherre i den sidste Grand Tour.

 

Sidste år satsede Aru udelukkende på Tour de France, og i år skal han køre noget, som han aldrig har prøvet før. Italieneren skal nemlig køre Vuelta a España efter Tour de France, hvor han blev nummer fem sammenlagt.

 

Den nye udfordring har betydet, at han har droppet en højdetræningslejr, fordi det ukendte land har taget hårdt på ham.

 

”Jeg havde brug for ro. Det er første gang i min karriere, at jeg har et program med både Touren og Vueltaen,” siger Fabio Aru ifølge La Gazzetta dello Sport.

 

”Som et resultat af det følger jeg en helt anden opbygning. Efter Touren har man ikke brug for kvantitetstræning, selvom man skal køre langt to eller tre gange om ugen,” forklarer den 27-årige rytter.

 

Inden Vuelta-triumfer for to år siden deltog Fabio Aru i Tour de Pologne, men eneste løb som forberedelse bliver et kriterium i Kazakhstan i weekenden. Det betyder dog ikke, at han kommer uskarp til årets sidste Grand Tour.

 

”Jeg har haft brug for at hvile mig. Jeg mener en pause fra cyklen, men at være væk så længe gør også, at jeg havde tusind ting at lave som at betale regninger og gå til banken.”

 

”Jeg har dog ikke taget noget vægt på. Jeg har været forsigtig. Jeg skal bare huske at variere min kost lidt og ikke spise det samme hele tiden, ellers irriterer det mig,” afslutter Aru.

 

Af konkurrenter til Fabio Aru i Vuelta a España kan blandt andre nævnes Chris Froome, Romain Bardet, Esteban Chaves og Alberto Contador.

 

Har du husket at stille dit managerhold til Vuelta a España? Du kan være med i Feltet.dks managerspil her.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

LØRDAG

FREDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk