Aqua Blue Sport arbejder for prokontilicens
11. december 2017 20:09 af Christian BergFoto: Feltet.dk

Det irske mandskab fastslår, at de kun mangler de rette dokumenter for at få licensen.

UCI præsenterede i dag listen over WorldTour- og prokontinentalhold til næste sæson, og her manglede Aqua Blue Sport. Det irske mandskab har i første omgang ikke fået licens som prokontinentalhold, men der er en god grund.

 

Casper Pedersen og Lasse Normans hold mangler nemlig kun at fremsende de rigtige dokumenter, før det hele går i orden. Det fortæller en talsperson fra holdet tidligere på dagen, og senere sendte holdet også en pressemeddelelse ud vedrørende sagen.

 

”Aqua Blue Sport arbejder fortsat tæt sammen med Licenskommissionen for at sikre, at alle kriterierne er opfyldt i overensstemmelse med UCI regulativerne, og indtil den proces er færdig har vi ikke yderligere kommentarer. I mellemtiden vil vores ledelse, stab og ryttere fokusere på at forberedelsen, og vi ser frem til at få klaret dette anliggende omgående,” skriver Aqua Blue Sport.

 

Aqua Blue Sport deltog i år i Vuelta a España, hvor det endda blev til en etapesejr til Stefan Denifl.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

FREDAG

TORSDAG