Det var bestemt ikke en god dag for Lotto Soudal. Ikke bare en gang, men hele to gange måtte Andre Greipel en tur i asfalten under Milano-Sanremo, og sidste gang var både han og en holdkammerat nede. Resultatet var formentlig et brækket ribben til tyskeren og et muligt brud på hånden til Jasper De Buyst.
Annonce
Lotto Soudal var ramt af uheld i dagens klassiker, Milano-Sanremo. Det started ellers godt, men på de sidste ti kilometer af La Primavera, eller ’Forårsbebuderen’, som løbet også kaldes, gik det rigtig galt. André Greipel, Jasper De Buyst og Jens Keukeleire styrtede alle tre i løbets finale.
André Greipel var allerede en tur nede i forplejningszonen, efter 130 kilometers kørsel, men på toppen af Turchino, var han tilbage i feltet, og efter at dagens udbrud var hentet med tredive kilometer igen, indledte Greipel opkørslen på Cipressa blandt de forreste i feltet.
Lige før starten på Poggio-stigningen var det så Jens Keukeleire, der var involveret i et styrt, og på nedkørslen røg Greipel og Jasper De Buyst ligeledes ned. Værst ser det ud til at være gået André Greipel, som formentlig har brækket sit venstre kraveben. Jens Keukeleire har slået sin hofte, men ser ellers ud til at være sluppet fra styrtet uden alvorlige skader. Jasper De Buyst har pådraget sig hudafskrabninger på den vestre side af kroppen og har slået sin hånd, håndled og arm, og han skal sammen med Andrë Greipel undersøges yderligere, inden man kan konkludere noget endeligt.
“Selvfølgelig er vi skuffede over at være ramt af så meget uheld i dag. Som hold kørte vi formentlig en af vores bedste udgaver af Milano-Sanremo. Indtil ti kilometer fra mål var Jasper De Buyst, Jens Debusschere og André Greipel stadig en del af første gruppe. Jasper og André styrtede på nedkørslen på Poggio. Jens Debusschere blev sat tilbage af det styrt. Vi havde allerede mistet Jens Keukeleire lige før foden af Poggio. Han havde allerede gjort et stort arbejde inden da, ligesom Bak, Maes og Sieberg. Som hold præsteder vi rigtig godt. Alle var stærkt kørende, men heldet var ikke på vores side,” forklarede holdets team manager, Marc Sergeant, efter løbet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce