Tidligere på ugen bekræftede Christopher Juul-Jensen, at han kører med i PostNord Danmark Rundt for landsholdet og han fortæller desuden, at han håber på at kunne vinde løbet i år, såfremt at det flasker sig for danskeren.
Annonce
Christopher Juul-Jensen tog for nylig karrierens hidtil største sejr, da han vandt en etape i Schweiz Rundt og nu er han klar til at vende hjem til Danmark efterfølgende. Arrangørerne bag løbet bekræfter i dag hans udmelding tidligere på ugen om, at han er en del af landsholdet.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem og køre på hjemmebane. PostNord Danmark Rundt er et stort løb for os danskere, og jeg håber på, hvis alt flasker sig, at jeg kan vinde løbet samlet igen. Jeg tror og håber på, at Team PostNord Danmark-holdet bliver rigtig stærkt, hvilket selvfølgelig vil forbedre mit og holdets muligheder i løbet,” siger Christopher Juul-Jensen i en pressemeddelelse.
Mitchelton-Scott kommer ikke til løbet, og derfor var det nærliggende for danskeren at køre med på holdet, som hedder Team PostNord Danmark. Det er noget, som gør landstræner Anders Lund meget tilfreds.
”Jeg er virkelig glad for, at det er lykkedes at få Christoffer med på PostNord Danmark-holdet i år. Udover at være en klassecykelrytter, skaber Christoffer sammenhold og fightervilje omkring sig på et hold,” siger landstræneren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce