Den 29-årige brite har ikke været så langt i en Grand Tour siden 2013, han proklamerer dog selv at målet ikke blot er at gennemføre, men at vinde etaper.
Annonce
Indtil videre har Dowsett en Grand Tour sejr på cv’et, den kom i Giro d’Italia år 2013, hvor han vandt en enkeltstart. Tirsdagens enkeltstart leverede tempomaskinen dog et af sine bedre resultater i nyere tid i en Grand Tour, hvor han blev nummer seks til Rovereto.
”Det er hvor jeg skal være, det har jeg bevist i begge enkeltstarterne denne Giro. Jeg er her ikke for at gennemføre, men for at være konkurrencedygtig, hvis jeg ikke kan levere på det niveau skuffer jeg mig selv. Jeg har meget at takke holdet for, som har løftet mig tilbage på det niveau jeg viste i 2013, jeg har kun vist det i glimt, men denne Giro har det været konsekvent,” siger Alex Dowsett til Cyclingweekly.com.
Dette er Alex Dowsetts første Grand Tour efter han udgik i 2015-udgaven af Tour de France som hjælperytter for Nairo Quintana på grund af sygdom. Et løb han håber på at vende tilbage til senere på denne sæson som hjælperytter for Marcel Kittel denne gang.
”Der har været stunder, hvor jeg har glemt hvor hård en Grand Tour er, jeg har dog følt mig bedre kørende i år, end 2013, hvor jeg ofte var på dødens rand, følte jeg. Mit store mål denne sæson er at komme til Touren, jeg tror på jeg kan klare to tre-ugers løb i streg som jeg har kørt i Giroen, og jeg vil virkelig gerne være en del af leadout-toget for Marcel”, afslutter den stærke Katusha-rytter.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce