Ærgerlig Lars Boom dropper forårsklassikerne
20. marts 2018 20:15 af Andreas N. Weisberg Foto: Sirotti

Den 32-årige hollænder Lars Boom, der ellers fuldendte fire etaper af Paris-Nice tidligere på måneden, har valgt ikke at stille til start i nogle af de store forårsklassikere, idet han ikke føler sig helt klar endnu efter en operation for hjertearytmi, som han undergik sidste vinter. 

 

Boom er ikke helt kommet sig efter operationen, der fandt sted i slutningen af sidste sæson, og derfor har han i samarbejde med sit hold, Team LottoNL-Jumbo, valgt, at det vil være bedst for ham at springe de store forårsklassikere over. Han håber på, at kunne nå i form til starten af Tour de France, der blandt andet byder på en niende etape med mange brostenssektioner, der passer den erfarne rytter fantastisk. Det var en lignende etape, som netop han vandt i 2014-udgaven af Tour de France. 


"Operationen var en success, men jeg føler bare, at jeg har brug for mere tid til at nå i en så god form, at jeg kan gøre en forskel i klassikerne," udtaler han sig i en video uploadet fra Team LottoNL-Jumbos twitter profil. 


"Det gik periodevis godt i Paris-Nice, men jeg skulle bruge ekstreme kræfter for bare at følge med de andre. Dette er ikke optimalt og især ikke i forårsklassikerne. Det gør selvfølgelig ondt at skulle vinke farvel til disse fantastiske løb, men der er stadig mange gode muligheder tilbage for resten af sæsonen."

 

Lars Booms flotte resultater tæller blandt andet en etapesejr i Danmark Rundt, samt en top-10 placering i både Flandern Rundt, Paris-Roubaix og E3 Harelbeke, der bliver kørt i den kommende weekend. Han har også vundet Tour of Britain to gange i løbet af sin mangeårige karriere.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

LØRDAG

FREDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk