Det traditionsrige danske højdepunkt i banecyklingssæsonen 6-dagesløbet i København kommer også i den kommende sæson til at være en del af den internationale løbsserie med flere store seksdagesløb, som nu bliver udvidet til den kommende sæson.
Annonce
For to år siden blev det danske 6-dagesløb en del af den internationale serie, som blandt andet også talte løbene i Berlin og London, og den aftale er fornyet frem mod den kommende sæson. Ligeledes bliver løbsserien nu udvidet og tæller flere løb.
Der kommer blandt andet til at blive optaget to løb i australske Melbourne og Brisbane, mens også et løb i Manchester fremover er at finde i serien, som starter i oktober måned i London. Fra London går løbsserien næste gang til Berlin, så videre til København, hvorefter Melbourne, Manchester og Brisbane besøges.
Hos den danske løbsledelse er der stor tilfredshed med fortsat at være en del af løbsserien, som er med til at sikre det danske løbs plads helt fremme på den store kalender.
"Vi er glade for igen i 2019 at være en del af den internationale løbsserie. Dette tilfører prestige, giver mere fokus på vores event og dermed højere synlighed for vores sponsorer, også fra international side. Det er godt for 6-dagessporten med yderligere et par løb i kalenderen. Australien er jo kendt for at have mange gode baneryttere, så det ville være fantastisk at se 6-dageskonceptet vokse i landet,” siger Michael Sandstød, der ejer 6-dagesløbet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce